det der med at være oprørsk.

jeg kender alt for godt til at gøre oprør mod absolut alting (Igen fordi jeg har tendens til at overdrive) Det er jo egentlig bare en ting man gør, for at bevise noget over for andre, altså vise at jeg gør lige præcis hvad der passer mig! Jeg må da også hurtigt indrømme at jeg igennem de sidste par år har været pisse irriterende når det kommer til at gøre oprør, jeg har ikke bare valgt en fase og så holdt mig til den, nejnej… Jeg har valgt at gå igennem hele fase-registret. Jeg har formået at gå fra punk også direkte til dulle perioden, hvorefter jeg så nu er endt i ”Jeg skal da have så mange piercinger som muligt” Jeg har selfølgelig også været i den periode hvor jeg har kysset med alt der havde en puls, hvilket skaber en masse skænderier blandt os piger, fordi det er jo bare helt uacceptabelt at man slipper sig selv løs på den måde.

Det er egentlig en ret mærkelig ting at man lige pludselig begynder at være en helt anden person, og skal til at overskride sine egne grænser og især når man sidder her 2 år efter og fortryder alle de penge man brugte på make up på grund af man lige syntes det var smart at ligne en dulle, og jeg kan ikke engang sige at der heldigvis ikke findes nogle billeder af mig fra dengang, for det findes mere en rigeligt altså jeg kunne jeg ikke gå forbi et spejl uden lige at posere og tage et billede eller 20… Så nu hvor jeg er landet i perioden med piercinger og idag er begyndt at stretche mit øre (Jeg fraråder det!) Så er jeg da helt sikker på at jeg kommer til at fortryde det sener hen. MEN er det ikke bare det utroligt fede ved det? at du afprøver dig selv, og bare i momentet lever dig ind i det du lige har lyst.